Kontakt Viby Løbeklub

Viby Idrætscenter
Lindevej 32
4130 Viby Sjælland

Tlf.: +45 4619 3991
Mail: formand@vibyif-loeb.dk

Find os her

Nyhedsarkiv

 

Roskilde Parkstafet


17 løbere deltog den 8. juni for Viby Løbeklub til Roskilde Parkstafet. 5 andre løbere fra klubben deltog på andre hold.

Se billeder her

Resultater:
 
Viby Løbeklub - 1

Michael Haslund
Søren Andersen
Preben Gregersen
Marius Mathiesen

00:29:04
00:27:38
00:28:43
00:24:03

Viby Løbeklub - 2

Bjarne Mikkelsen
Marianne Gaden
Thomas Poulsen
Anne Pedersen

00:28:13
00:26:49
00:28:55
00:31:12

Viby Løbeklub - 3

Sven Jensen
Lisbeth Nielsen
Mette Madsen
Heidi Holmkvist

00:28:31
00:33:11
00:30:20
00:30:19

Viby Løbeklub - 4

Preben Skov Petersen
Anne Dorthe / Hans Henrik
Kim Johansen
Camilla Schumacher

00:28:33
00:33:06
00:35:16
00:32:23


Stjerneløbet


Den 6. juni deltog 25 løbere og walk and talkere i Stjerneløb i Hedeland. En varm dag med mange bakker og hyggelig afslutning med masser af gode præmier.

Se billeder her


Viby Løbeklub indbyder hermed til RealMæglerLøbet 2009

Lørdag den 29. august 2009 Kl. 10.00

Distancer: 3 km – 5 km – 7 km og 10 km

Hvor: RealMæglerne Abildgaard, Søndergade 1 B, 4130 Viby Sj.

For mere information klik her

 
 

Viby Løbeklub – Resultater fra 100 års jubilæumsløb

Lørdag formiddag var Viby og omegn fyldt på gader og veje med deltagere i 100 års jubilæums løbet, som var arrangeret i fælleskab mellem Lions Club Ramsø og Viby Løbeklub.

Starten gik kl. 10 og kl. 11.11 var alle i mål igen efter at have fuldført en distance på hhv. 3, 5 eller 10 km.

 
 

Vejret var dejligt og stemningen var god og vi var som arrangører meget glade for at 146 deltagere stillede op til dette fælles arrangement, som var arrangeret i anledning at Viby Idrætsforening i år bliver 100 år. Desværre udgik en enkelt deltager på ½ vejen af10 km ruten efter at have vredet om på foden. 145 gennemførte løbet heraf 13 piger, 68 kvinder, 11 drenge og 53 mænd.

På 3 km ruten var de 3 første i mål hhv. Tim Jerfeldt Frederiksen - Hedehusene, Mauritz Jeppesen Puggaard - Viby og Mikkel Andreasen – Viby og fordelingen blandt dem var her 7 piger, 6 kvinder, 8 drenge og 8 mænd.

På 5 km ruten var de 3 første i mål hhv. Tove Schults Lorentzen - Viby, Marius Mathiesen – Viby og Torben Henriksen – Hedehusene og fordelingen blandt dem var her 6 piger, 42 kvinder, 3 drenge og 22 mænd.

På 10 km ruten var de 3 første i mål hhv. Michael Gundmann – Kirke Såby , Jan Jeppesen – Viby og Dan Andersen – Viby og fordelingen blandt dem var her 6 kvinder og 23 mænd.

I øvrigt var der 40 deltagere fra Viby Løbeklub og 16 deltagere fra Walk and Talk i Viby. Ialt deltog 100 fra Viby og resten fra byer som Borup, Gadstrup, Havdrup, Hedehusene, Kirke Såby, Køge, Ll. Skensved, Osted, Roskilde, St. Valby, Såby og Tune. Vi takker jer for den interesse i som vores naboer har givet arrangementet.

Aldersfordelingen blandt deltagerne var som følger:

0-9 år/15 50-59 år/27
10-19 år/10 60-69 år/22
20-29 år/2 70-79 år/6
30-39 år/21 over 80 år/1
40-49 år/42  

 

 
 

Løbet blev sponseret med frugt, vand og præmier fra Viby Lavpris og præmier fra Lions Club Ramsø og Danske Bank.

Vi takker jer for, at I vil bakke op om arrangementet og gøre det muligt at fornøje sig med lidt ud over på det rent sportslige plan.

Viby Løbeklub vil også gerne takke for samarbejdet med Lions Club Ramsø om afviklingen af arrangementet, for startklokke og for alle jer frivillige der guidede os rundt på ruterne og til John Niklasson som bandt hele løbet sammen som konfrencier.

Resultater

Desværre fik vi ikke tænkt os ordentlig om mht. tidsregistrering, det er derfor kun nogle få, som vi kan give den rigtige tid. Vi beklager det meget og vi gør ikke samme fejl til næste løb.

Klik her for resultatliste

Næste løb i Viby er Realmægler løbet lørdag d. 29. august kl. 10.

Mange gode sommerhilsner fra Viby Løbeklub

 
 

100 års jubilæumsløb i Viby

Lørdag den 20. juni 2009 kl. 10.00

Lions Club Ramsø og Viby Løbeklub arrangerer sammen et 100 år – jubilæumsløb i anledning af Viby Idrætsforenings 100 års jubilæum.

Løbet afvikles med udgangspunkt fra Torvet i Viby, hvor der både er start og mål.

Der vil være mulighed for at både voksne og børn kan deltage på følgende distancer 3, 5 og 10 km.

Se ruterne her

Det er gratis at deltage.

Tilmelding sker på dagen fra kl. 9.30.

Tidsmåling sker ved aflevering af tilmeldingskort i målfeltet.

Start og slut er samme sted, der vil kunne parkeres ved stationen, som ligger ca. 50 meter fra start/mål. Der vil være præmier og frugt og drikkevarer efter løbet

De bedste løbehilsner fra Lions Club Ramsø og Viby Løbeklub

 
 

Starten er gået

Nu er sæsonen skudt igang og vi havde en dejlig dag med opstart af nye medlemmer på de forskellige hold.

55 løbere var mødt op til sæsonens første dag, hvor vi startede med at klubben orienterede om, hvad det vil sige at være med til at løbe sammen med os.

På nuværende tidspunkt har ca. 70 tilmeldt sig den nye sæson.

 

Da informationer rettet mod alle medlemmer var givet, fik løbere til 5 km og 10 km holdet lov til under kyndig træning at løbe afsted på deres tur.

 

Der blev løbet ”Kagen rundt” i fin og samlet stil. Nybegynderne fik lidt mere orientering rettet mod netop deres behov. Dagen afsluttedes for deres vedkommende med en gangtest til bestemmelse af konditionsniveau, som klubben vil inddele de ialt 33 nybegyndere der var mødt op denne dag i 2 hold i. 

 

 

 
 

Den egentlige træning begynder onsdag den 1. april kl. 17.15, så mød bare op.

Blev du snydt af sommertiden kan du nå at være med alligevel.

 

 

Den information der blev givet er tilgængelig her

 

 
 

½ Marathon træning i Viby Løbeklub

Efter nytår tilbyder Viby Løbeklub ½ marathon træning. En af vores gode løbere Claus Bøgen vil stå for træningen. Der vil løbes efter et program, som sigter mod at deltagerne skal kunne gennemføre et ½ marathon d. 19. April. Du bør i forvejen kunne løbe 10 km i træk uden de store problemer.

Programmet tager sigte på at hjælpe dig igennem dit første halvmaraton. Det er for dig, der først og fremmest vil gennemføre, uden at tænke på i hvilken tid løbet bliver gennemført. Der tages hul på programmet fredag d. 2. januar, som afsluttes med ½ marathon søndag d. 19 april i København.

Husk på, at de længere distancer ikke kun er et spørgsmål om fysik. Psyken spiller i høj grad ind også. Det kan i perioder virke uoverkommeligt at skulle ud på så lange ture, så det kræver lidt ekstra overvindelse at komme af sted.

Derfor vil vi prøve på at sammensætte nogle hold, hvor folk løber på samme niveau, de lange ture vil vi løbe om søndagen og vil blive afholdt som fællesløb i et roligt tempo.

Skulle dette have din interesse kontakt venligst Claus på tlf. 2337 2705 el. strit@veteran.dk

Viby Løbeklub har netop gennem julen og nytåret løbet ekstra ofte. Konditionen og samvittigheden er blevet plejet godt, så der blev plads til julens og nytårets mange ekstra kalorier.

 

 
 

Billedet er deltagerne fra 3. juledag

Husk at løbeklubben er åben for nye medlemmer, som har løb som nytårsfortsæt.

 

I klubben løber vi onsdag og fredag kl. 17.15 og søndag kl. 10 med udgangspunkt fra Viby Hallen.

 

Godt nytår Viby Løbeklub

 
 

Viby løbere fuldførte Hedelandsløbet

 
 

20 løbere fra Viby Løbeklub fuldførte søndag den 1. juni 2008 Hedelandsløbet i fin stil.

13 af disse løbere er i foråret startet op på klubbens begyndertræning.


8 gennemførte 3 km løbet og 5 gennemførte 6 km løbet, derudover deltog øvede løbere på både 6, 9 og 12 km.

 

I samlet flok drog klubben afsted fra Viby til det smukke, bakkede og udfordrende Hedeland.

 

 

 

Vi lavede en fælles opvarmning, løb alle det bedste vi kunne og hyggede os bagefter sammen med kage og kaffe.

   
 

En dejlig, varm og bekræftende formiddag. Løberne som for 9 uger siden, syntes det var hårdt at løbe i blot 2 x 1 minut, kunne nu gennemføre et 3 km løb. Det er rigtig flot.

I samme weekend har en løber fra Viby Løbeklub deltaget i bro-løbet, som er en ½ marathon. Turen over storebælt blev vel overstået, men varmen var ved at tage livet af alle, løbet blev gennemført på 1 time og 47 min. At gennemføre et sådant løb kræver lidt mere træning.

 
 
Viby Løbeklub vil gerne sige tak til vores sponsor CP Aps for de flotte nye klubtrøjer
 

 

CP sørger for at løberne i Viby Løbeklub er godt klædt på.

 

Få nyhederne som RSS

Viby Løbeklub tilbyder 2 aktiviteter

 


 


 

 Viby IF er medlem af