Kontakt Viby Løbeklub

Viby Idrætscenter
Lindevej 32
4130 Viby Sjælland

Tlf.: +45 4619 3991
Mail: formand@vibyif-loeb.dk

Find os her

Træning løb

Der er altid plads til, at du som løber kan dukke op og deltage i træningen sammen med os andre.

Nedenfor finder du vores træningsprogrammer, og inddeling af træningsgrupperne. 

Hos os er træningen et fleksibelt tilbud, hvor man kan komme, når man vil. Vi har 4 niveauer som du kan vælge ind på, alt efter hvilke forudsætninger du har. BEGYNDETRÆNING | GRØNT HOLD BLÅT HOLD | SORT HOLD


 

 

 

Grupper

Her kan du se en vejledende inddeling i grupper til træning. Grupperne har til formål at sikre, at gruppen "holder sammen" under træning, så der ikke løbes enkeltvis eller parvist. Det skulle gerne bidrage til en bedre løbeoplevelse, da gruppens tempo bør være afstemt efter de løbere, der er i gruppen.

Samtidig skal det medvirke til at sikre, at alle kommer med hjem igen. Grupperne vil primært blive anvendt i forbindelse med længere sammenhængende ture i skov og by. Se grupperne her.

 
 

BEGYNDERTRÆNING

Begynderhold startes op 1 gang om året, sædvanligvis i begyndelsen af marts.

Tidspunkt og instruktører
Begyndertræningen i Viby Løbeklub ligger på tirsdag, torsdag kl. 17.30 og søndag kl. 9.30.
Instruktionen og træningen varetages af erfarne løbere og motionister.

Mål
Målet for begyndertræningen i løb er - over en periode på 12 uger - at nå op på, at kunne løbe 30 minutter uden pause. Holdet afslutter således i maj/juni og overgår til det grønne hold, hvor man forsætter med en progressiv træning, indtil man kan komme på et af de øvrige hold, der sædvanligvis træner til Eremitageløbet.

Du vil opdage, at det er meget inspirerende at løbe sammen med andre, og begynderholdet lægger stille, roligt og nænsomt ud. Det drejer sig ikke om konkurrence og toppræstationer, men derimod går det ud på, at du stille og roligt forbedre din kondition og dit velvære. Det sker ved, at man veksler mellem gang og løb - i starten i ganske korte perioder. I løbet af begynderperioden vil der blive en gradvis optrapning af løb og en tilsvarende nedtrapning af gang, således at du til sidst vil være i stand til at løbe uafbrudt i 30 minutter.

Fordele
Måske føler du, efter at have læst ovenstående, at en begyndertræning er en for stor mundfuld for dig, men husk at optræningen sker over en rimelig lang periode, og hvis du følger træningen og din heldbredstilstand er normal god, så skulle de fleste uden større besvær kunne nå målet. Og hvad er så fordelene? Du får en bedre kontrol over vægt, øget muskelstyrke og udholdenhed, mere energi, større arbejdsevne og mange andre positive følgevirkninger, så tag en ven med og lad os mødes i Viby Løbeklub.

Til top

 

Grønt hold

Baggrund
På dette hold møder du moderate motionister. De fleste kan følge med her, vi samler op undervejs. Der er et godt kammeratskab og et hyggeligt socialt liv deltagerne imellem - og der er altid plads til en ny løber.

Udgangspunkt
Der løbes distancer på 5-6 km og det forventes, at deltagerne kan løbe 5 km på 30 - 35 min.
Holdet er et åbent hold og alle, uanset baggrund, er velkomne til at deltage.

Målsætning
Vedligeholdelse af form, samt træning til de lidt længere løb, som byder sig til i året, her tænkes specielt på løb med distancer på 5 - 10 km.
Langsigtede og delmål fastlægges i fællesskab hen ad vejen.

Træningstider
Der trænes tirsdag og torsdag kl. 17.30 og søndag kl. 9.30. Der er start og slut fra Viby Idræts Center. Om vinteren løbes der tirsdag og torsdag på byens oplyste stier og på søndage og om sommeren løbes der mest udenfor byen.

Træningsprogram
Vi vil gerne være i stand til at løbe et mere stabilt tempo og minimum 5-6 km, der tilstræbes dog følgende:

Tirsdag = Fartleg/intervaltræning eller 5-6 km
Torsdag = 5-6 km
Søndag = 7-8 km løb med henblik på længere løb 10-12 km

Ruten søndag planlægges, så de løbere der ikke ønsker det lange løb, kan løbe hjem efter 5 km.
- Intervaltræning planlægges løbende.

Yderligere information:
Lisbeth Nielsen, tlf.: 46 19 39 91, e-mail: lisbeth.skov.nielsen@mail.dk    
 
Preben Skov Petersen, tlf.: 46 19 39 91, e-mail: psp@4130viby.dk                

Til top

 
 

Blåt hold

 

 

 

 

Baggrund
Blåt hold er et motionshold, hvor der også er sportslige målsætninger.
Holdet er bredt sammensat af en deltagergruppe med meget forskellige løbeambitioner. Udgangspunktet er imidlertid, at der skal være plads til alle, og alle skal kunne få noget positivt ud af træningen.
Der er da også et godt kammeratskab og et hyggeligt socialt liv deltagerne imellem - og der er altid plads til en ny løber.

Udgangspunkt
Der forventes at deltagerne på holdet kan løbe 5km på 27 - 30 minutter.
Ved sæsonstart efter nytår og efter sommerferien lægger vi lidt blødt ud, men skal man kunne følge nogenlunde med holdet, skal man som udgangspunkt helst kunne løbe omkring en 45 minutter eller 10 km.

Mål
Ud over motionen træner vi normalt målrettet med henblik på at deltage i bestemte løb. 
 
Træningsider
Der trænes tirsdag og torsdag kl. 17.30 og søndag kl. 9.30. Der er start og slut fra Viby Idræts Center. Om vinteren løbes der tirsdag og torsdag på byens oplyste stier og om søndagen løbes der udenfor byen. Om sommeren løbes der mest udenfor byen. Et træningspas ligger gerne på ca. 45 time pr. gang.

Træningsprogram
Træningen er fleksibelt sammensat, så også de der ikke vil løbe så langt, kan være med. Selv om man ikke har planer om at deltage i større løbearrangementer, kan man sagtens deltage i træningen.

Programmet bygger på variation.
Der vil være intensitetstræning, primært om tirsdagen, bestående af fartleg/ intervaltræning og fra tid til anden træning i Hedelands bakker. Torsdagen vil i starten bestå af fælles træning med løb i eget tempo. Herudover vil der blive vekslet mellem korte restitution/ hyggeture, og farttræning. Endvidere vil der være varighedsløb med rolige distanceture – mest om søndagen med et givet tempo.
Træningen vil blive tilrettelagt så skånsomt som muligt og absolut med plads til hygge, men trænerens valgsprog er nu engang .... ”No pain – no gain”.

Yderligere information:
Søren Kirkeby Andersen, tlf. 29 69 28 50, e-mail: ska.sylle@hotmail.com

Til top
 


SORT HOLD

Baggrund
Sort hold er et motionshold, hvor der også er sportslige målsætninger.
Holdet er bredt sammensat af en deltagergruppe med meget forskellige løbeambitioner. Udgangspunktet er imidlertid, at der skal være plads til alle, og alle skal kunne få noget positivt ud af træningen.
Der er da også et godt kammeratskab og et hyggeligt socialt liv deltagerne imellem - og der er altid plads til en ny løber.

Udgangspunkt
Der forventes at deltagerne på holdet kan løbe 5km på under 27 minutter.
Ved sæsonstart efter nytår og efter sommerferien lægger vi lidt blødt ud, men skal man kunne følge nogenlunde med holdet, skal man som udgangspunkt helst kunne løbe omkring en 45 minutter eller 10 km.

Mål
Ud over motionen træner vi normalt målrettet med henblik på at deltage i bestemte løb. Om foråret som regel til nikes halvmaraton og/eller Københavns marathon og om efteråret til Eremitageløbet.

Træningsider
Holdet træner tirsdag, torsdag og kl. 17.30, og søndag kl.09.30. hvor vi mødes ved Vibyhallen. Træningstiden kan være lidt forskellig, men ligger gerne på ca. 1 time pr. gang.

Træningsprogram
Træningen er fleksibelt sammensat, så også de der ikke vil løbe så langt, kan være med. Selv om man ikke har planer om at deltage i større løbearrangementer, kan man sagtens deltage i træningen.
I programmet er der indlagt varierede former for træning. Ud over at løbe lange ture i roligt tempo, er der interval, bakke og tempotræning.
 
Yderligere information:
Jim Binau Reimann, tlf. 21 48 17 27, e-mail: jrj@ml-system.dk

Til top


Du kan deltage i vores træning et par gange, inden du tilmelder dig til løbeklubben. Derefter vil vi bede dig tilmelde dig via denne hjemmeside eller ved at kontakte bestyrelsen.

Tilmeld dig her

Husk at allerede efter få måneders pause bør du starte din træning op på et lavere niveau. Konditionen og musklernes evne til at klare udfordringen forbedres hurtigt, men led og sener skal trænes langsomt.

Læg derfor ikke for hårdt ud. Byg din form langsomt op og indstil dine ambitioner derefter.

Til top

I Viby Løbeklub løber vi hele året

 

Få nyhederne som RSS

Viby Løbeklub tilbyder 2 aktiviteter

 


 


 

 Viby IF er medlem af